"Undertegnede har arbejdet fast for Transmedica i ca 10 år, dvs
størstedelen af Transmedicas 17-årige eksistens. I løbet af den tid er
virksomheden vokset, men med positivt resultat. Fra første ansættelse
har alt fungeret efter aftale, og det gør det stadig, faktisk på en
yderligere fleksibel måde, hvor jeg føler, der tages endnu mere hensyn
til personlige forhold. Lønmæssigt har der aldrig været problemer,
lønnen udbetales utroligt hurtigt i form af et par dage efter indsendt
afregning, og der har aldrig været problemer med, at man i årenes løb
ikke har fået den aftalte nettoløn.

Eksempelvis betalte Transmedica et sekscifret restskattebeløb, som
tilkom pga af den i Sverige kendte Lohman-sag ... Og man ringer aldrig
forgæves med skattemæssige eller andre problemer, altid findes en
yderst kompetent rådgivning, som aldrig har slået fejl.
Naturligvis er jeg blevet tilbudt stilling hos andre vikarbureauer med
løfte om ikke uvæsentligt mere i løn. Jeg har afslået alle, idet jeg
ikke føler, at samme økonomiske tryghed præger disse tilbud - det er
jo arbejdstageren, der konfronteres med et restskattekrav, såfremt de
skattemæssige formalia ikke holder ved en revision.
Jeg kan derfor ud fra et rimeligt godt kendskab til forskellige
vikarbureauer kun anbefale Transmedica som værende det klart bedste og
tryggeste tilbud blandt de efterhånden talrige vikarbureauer."
 
Jan Nocon
Speciallæge i psykiatri og almen medicin

User login